boghandlerklubben.dk/klubben

Nye tider...

Ved generalforsamlingen i april 2010 blev det besluttet at BoghandlerKlubben opløses, men føres videre alene som bannerfører og administrator af De Gyldne Laurbær. I pressen og andre steder vil vi fremover referere til prisen som blot ”De Gyldne Laurbær”. Den kendte afstemningsform, præmisserne for prisen osv. forbliver uændret.

For at sikre længst mulig levetid for De Gyldne Laurbær og laureatfesten vil der ikke længere være tilknyttet et pengebeløb med hædersprisen (tidligere var dette beløb på kr. 10.000,-). Derved vil der være penge fra BoghandlerKlubbens egenkapital til at sikre De Gyldne Laurbær og laureatfesten i mange år fremover.

Om BoghandlerKlubben - en historisk gennemgang:

BoghandlerKlubben blev til med det formål - som der står i de gamle vedtægter - at fremme personlig og selskabeligt samkvem mellem medlemmerne. Det blev skrevet i 1890... og sådan var det i mange år efterfølgende!

Vores klub var med andre ord en social brancheforening, hvor vi sammen kunne

• nyde samværet under hyggelige og uformelle former med kolleger fra branchen

• deltage i interessante arrangementer af både faglig og social karakter

• udvide netværket og pleje gamle bekendtskaber

• blive indbudt til den årlige og meget stemningsfyldte laureatfest - til reduceret pris!

• deltage i den årlige julefest - med flotte præmier!

Boghandlerklubben blev startet den 20. februar 1890 af Carl Reitzel og Gustav Philipsen, der følte trang til at have et samlingssted for københavnske kolleger, boghandlere og forlæggere, hvor man tvangfrit og selskabeligt kunne mødes og lære hinanden at kende. I begyndelsen var det faste tilholdssted Den kgl. Skydebane, hvor man en gang om måneden i sæsonen oktober til april samledes til det kolde bord med varm ret. Hvert fjerde år på skuddagene blev der indbudt til bal med damer, og man havde også som i vore dage sommerudflugter. Fx var man i 1892 i Hareskoven, mens man i 1894 kørte med eksprestog til Korsør, hvor man så sejlede med dampskib til Sprogø. I 1911 døde Carl Reitzel, og trods bestyrelsesmedlem Michael H. Jensens protester blev klubben nedlagt med den ejendommelige motivering, at man på den måde ville hædre Carl Reitzels minde.

Om BoghandlerKlubben - en historisk gennemgang:

Vores klub var med andre ord en social brancheforening, hvor vi sammen kunne

• nyde samværet under hyggelige og uformelle former med kolleger fra branchen

• deltage i interessante arrangementer af både faglig og social karakter

• udvide netværket og pleje gamle bekendtskaber

• blive indbudt til den årlige og meget stemningsfyldte laureatfest - til reduceret pris!

• deltage i den årlige julefest - med flotte præmier!

Boghandlerklubben genopstår

Seks år senere udsendtes en opfordring til en genoprettelse af Boghandlerklubben, som var blevet til på initiativ af Hans Frandsen og Michael H. Jensen, og forslaget var anbefalet af alle bogbranchens notabiliteter. Derfor samledes 66 bogfolk den 26. oktober 1917 i Citys selskabslokaler, hvor Boghandlerklubben genopstod, og følgende love blev

vedtaget:

1. Boghandlerklubbens formål er at fremme personlig og selskabelig samkvem mellem dens medlemmer.

2. Som medlem kan optages enhver rabatberettiget boghandler og forlægger samt prokurister og fuldmægtige i sådanne firmaer.

3. Ledelsen lægges i hænderne på 5 medlemmer, der vælges på en årlig Generalforsamling. Disse udpeger selv deres Formand.

4. Møder og sammenkomster finder sted efter ledelsen bestemmelse.

5. Kontingentet er 24 Kroner årlig.

Den første bestyrelse kom til at bestå af Hans Frandsen, Povl Branner, N. Olaf Møller, Carl Reitzel jun. og Michael H. Jensen, der var formand helt til 1928. Mange arrangementer fulgte i de følgende år, og den næste store milepæl i klubbens historie blev 1949, hvor man for første gang overrakte De gyldne laurbær til årets forfatter. Den første modtager af denne hæder var Martin A. Hansen. Denne pris er siden blevet uddelt én gang om året ofte under stor pressebevågenhed. Alle modtagere af De Gyldne Laurbær kan ses under Litterære priser. Boghandlerklubben afholder stadig både rent selskabelige arrangementer men også en gang imellem et fagligt arrangement, fx flere gange i samarbejde med BMF. I mange år har man desuden haft den årlige studietur, der er gået til så eksotiske steder som Færøerne, Grønland, Island og De Vestindiske Øer. De seneste rejser har været ølture til Tyskland.

Generalforsamling

I 1949 afholdt man den årlige generalforsamling efter kaffen ved laureatfesten, men siden er det blevet tradition, at man afholder generalforsamling i forbindelse med den årlige kegleturnering, hvor man stadig spiller om de traditionsrige pokaler på gamle trækeglebaner med rigtige levende keglerejsere. Der er flere andre traditioner forbundet med den årlige generalforsamling. Fra helt gammel tid er det bestemt, at den skal foregå på højst tre minutter, og at det koster en omgang snaps, hvis man spørger til regnskabet. I forbindelse med generalforsamlingen i 1929 blev denne begivenhed forgyldt ved indførelsen af et specielt legat doneret af den bornholmske boghandler, Frits Sørensen. Fundatsen lyder:

I anledning af mit 50 års forretningsjubilæum skænkes til klubben et lidet legat, en statsgaranteret 4½ % obligation stor 1.000 kr. til fremme af dansk arbejde. SNAPS ved de selskabelige sammenkomster. Der fremmes med de 4% og den halve procent tillægges kapitalen. Ærbødigst Frits Sørensen

På denne måde har man siden ved hver generalforsamling skålet i brændevin, mens man samtidig har dvælet ved mindet om den bornholmske hædersmand. Siden er legatets "formue" blevet suppleret med en donation fra repræsentant Tage Nissen, af mange kendt som Nissefar. En anden tradition, der først stammer fra 1980, er Fair Play Pokalen, der består af en fedtstensfigur doneret af Det grønlandske Forlag. Figuren kan aldrig erhverves til ejendom, men skal i et år minde modtageren om at fair play er et træk i vedkommendes profil. Formandens tale til modtagerne fra 2006 og frem kan læses her.

Modtagere af FairPlay Pokalen

Line Bjørn Andersen (2009)

Formandens tale:

Initiativgruppen bag den årlige branchefest i maj: Karina Henriques, Claus Boldrup, Michael Lundgaard, Lene Møller (2010)

Prisen og pokalen stammer fra 1980, og er symboliseret ved denne Fedstensfigur doneret af Det Grønlandske Forlag.

Når vi skal vurdere, hvem der er værdig til at modtage Fairplaypokalen, så er det som regel en meget livlig og alsidig diskussion. Det var det også i år, indtil en foreslog den person, der om lidt skal modtage pokalen! Så var ingen af os i tvivl, for det er jo så indlysende som det kan være - set internt i bestyrelsen. Det vil I erfare om lidt.

Prisen skal naturligvis ikke kun gives til en person, hvis fairplayegenskaber kun er kendt internt af os.

Årets prismodtager har været i branchen altid, forekommer det mig, og altid i det samme firma. Vedkommende er til stadighed interesseret, nysgerrig, kompetent i sjælden grad – og en altid seriøs og dygtig med- og modspiller.

Prisen skal naturligvis ikke kun gives til en person, hvis fairplayegenskaber kun er kendt internt af os.

Men nu til den egentlige begrundelse: Når vi i bestyrelsen hvert år forsøger at få flere boghandlere til at stemme på laureaten, henvender vi os også til kædecheferne i de store boghandlerkæder. De siger samstemmende, at de naturligvis kan se en interesse i, at deres boglader stemmer – og de lover alle, at det skal de nok sørge for. Men når det kommer til stykket, så forbliver stemmetallet på samme triste niveau fra kædebutikkerne. Dog ikke fra prismodtagernes kæde, hvor der i år blev sendt nærmest daglige opfordringer fra centralt hold ud til butikkerne om at stemme – og stemmeprocenten fra denne kæde gik markant op i år.

Prisen skal naturligvis ikke kun gives til en person, hvis fairplayegenskaber kun er kendt internt af os.

Søren Olsen, DBK (2008)

Formandens tale:

Vi vil med Fairplay prisen gerne takke for den forbilledlige indsats der blev ydet af prismodtageren, og vi håber at se den gentaget næste gang.

Fair Playpokalen – som er en vandrepokal – skal i det år modtageren har den, minde vedkommende om, at fair play er et træk i vedkommendes profil. For nogle vil begrebet Fair Play måske ikke være det første, man tænker på, når talen falder på årets modtager. Men tag ikke fejl; vedkommende er en helt igennem fair spiller i bogbranchen. Årets prismodtager er, sin relativt unge alder til trods, en af branchens virkeligt gamle cirkusheste. Modtageren kender branchen ud og ind; har svar på det meste og kvalificerede meninger om resten; har været med til at starte ikke så få i dag helt uundværlige hjælpeværktøjer i branchen – og i denne tid er vedkommende mere end fuldt beskæftiget med det næste, store projekt. Modtageren er et meget behageligt menneske – og så gør det jo heller ikke noget, at vedkommende er en habil fodboldspiller.

Fairplaypokalen går med enstemmig afstemning i bestyrelsen til Line Bjørn Andersen fra Arnold Busck.

Bestyrelsen har enstemmigt besluttet, at Fair Play pokalen i år går til Søren Olsen.

Figuren gives til en person, der har ydet en ekstraordinær indsats i branchen. Det har ikke været det helt store problem for bestyrelsen at finde en modtager af vandrerpokalen i år. Prisen går til en sand iværksætter, der på ganske få år har spredt sit virke til stort set alle grene af bogbranchen. Årets prismodtager kan naturligvis ikke gøre alle disse fantastiske nye tiltag uden en håndfuld dygtige, sympatiske og fremragende medarbejdere. Men prisen kan altså kun gives til én person – så måske prismodtageren vil lade figuren stå fremme på sit kontor, så ikke alene han selv, men også hans medarbejdere dagligt kan blive mindet om deres prisværdige initiativer – hvad enten det drejer sig om boghandel, forlag, antikvar eller som det seneste skud på stammen, udgiver af BogMagasinet. Det er især for det sidste tiltag, BogMagasinet, at vi i bestyrelsen enstemmigt i år giver prisen til Søren Vangsgaard.

Nils Bjervig, Bogmarkedet (2006)

Formandens tale:

Søren Vangsgaard, Vangsgaards Antikvariat (2007)

Formandens tale:

Det er et par år siden, at Fair Play pokalen sidst blev uddelt. Vi fandt i bestyrelsen med 100% enighed frem til en branchepersonlighed, som vi alle kender. De fleste af os personligt – og tak for det. Der er få andre i branchen, hvis produkt bliver imødeset med så stor interesse og nysgerrighed som det er tilfældet med det produkt årets modtager står bag. Vedkommendes job i branchen kan kun udføres med stor sans for diplomati, delen sol og vind lige og tilgodeseen af alle branchens parter i denne eller hin sag. Dette gøres af årets modtager med stor konduite og fair play. Tilligemed er årets modtager qua sit engagement i Forlæggerforeningens Kursusvirksomhed med til at sørge at branchen kan udvikle og dygtiggøre sig på de interne linier. Der findes stort set ikke den begivenhed hvor man ikke kan antræffe årets Fair Play modtager, således også her i aften – hvor vi nu skal klappe af Nils Bjervig

Ikke uddelt (2005)

- ingen værdig modtager dette år

Boghandlerklubbens formænd

1890-1911 Carl Reitzel

1917-28 Michael H. Jensen

1928-29 Halfdan Jespersen

1929-33 Ejnar Haase

1933-40 Povl Branner

1940-45 Knud Rasmussen

1945-48 Viggo E. Nielsen

1948-49 Iver Jespersen

1949-50 Poul Westermann

1950-51 Morten A. Korch

1951-52 Povl Branner

1953-55 Peter Lindholt

1955-58 Thorsten Helweg

1958-59 Per Schierbeck

1959-62 Ebbe Wilkenschildt

1962-69 Erik Halkier

1969-77 Frede Peirup

1977-86 Søren Seedorff

1986-91 Jan Wass

1991-03 Jannik Lunn

2003-04 Maj-Britt Brænder

2004-11 Anders Mejlbjerg

2011- Kenneth F. Pedersen

Jannik Lunn, tidl. formand (2004)

Henrik Jul Hansen, Ishøj Bog & Idé (2003)

Jarl Borgen, Borgens Forlag (2002)

Ikke uddelt (2001)

Erik Barfoed (2000)

Ole Geertz (1999)

Niels Månsson, DBK (1998)

Søren Seedorff (1997 – for 2. gang!)

Anne Merete Rasmussen (1996)

Poul Guldager (1995)

Palle Mogensen, DBK (1994)

Mogens Hemmeshøj (1993)

Birte Funch (1992?)

Jan Kikkenborg (1991)

Kay Holkenfeldt (1990)

Erik Aunel (?)

Per Bille (?)

Frede Peirup (1986)

Sven Otto Kofod (1985)

Else Secher (1984)

Johannes Krøyer (1983)

Søren Seedorff (1982)

Knud Rasmussen (1981)

Carl P. Nielsen, DBK (1980)

Der er, som det kan ses, sket meget, siden klubbens start i 1890, men formålet med Boghandlerklubben er stadig det samme, nemlig at bogfolk kan mødes under selskabelige former og lære hinanden at kende. Dog kan enhver med tilknytning til branchen i dag blive medlem.

Vedtægter

Vedtaget den 26. oktober 1917

1. Boghandlerklubbens formål er at fremme personlig og selskabelig samkvem mellem dens medlemmer.

2. Som medlem kan optages enhver med tilknytning til bogbranchen. (Dette punkt er ændret omkring 1970)

3. Ledelsen lægges i hænderne på en bestyrelse på 5-6 medlemmer, der vælges på en årlig generalforsamling. Disse udpeger selv deres formand.

4. Møder og sammenkomster finder sted efter bestyrelsens bestemmelse.

5. Kontingentet er 250 kr. årligt. Dette kan ændres på en generalforsamling.

6. Æresmedlemmer kan udpeges af bestyrelsen, og disse betaler ikke kontingent. Desuden deltager de gratis i klubbens arrangementer (undtagen i rejser).

7. Boghandlerklubbens bestyrelse tager initiativ til den årlige uddeling af De Gyldne Laurbær efter følgende præmisser: Giv din stemme til en nulevende dansk forfatter, der i år har udsendt en bog af skønlitterær karakter, som efter din bedømmelse vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til. (Der kan ikke stemmes på tidligere laureater). Med De Gyldne Laurbær følger en check og et boglegat, hvis beløb er fastsat af bestyrelsen. Boghandlerklubben står for arrangementet af laureatfesten i samarbejde med det forlag, der har udgivet den pågældende bog.